Hvad skal det nytte...?

At blogge... Når man orienterer sig i medierne får man ofte det indtryk at det gamle ordsprog "at rejse er at leve", er blevet erstattet af "at blogge er at leve"... Ofte får man det indtryk at det at blogge er noget af det der afgører om man er "med" eller hænger fast i hængedyndet og det forrige århundrede, håbløst efterladt på perronen.
Jeg blogger, derfor er jeg...
Jeps, jeg er en sur gammel mand og spørgsmålet hos dem kære læser kunne derfor være, hvorfor hulen blogger du så hvis det er dig så inderligt meget imod?
Godt spørgsmål og tak for det. Jo ser de, krigen må jo selvfølgelig udkæmpes hvor fjenden er... Nej spøg til side, nok er jeg ikke den der er faldet ubetinget på halen for det at blogge, men derfra og så til at boykotte det fuldstændigt, der er for langt.
Så længe man har gjort sig bevidst om hvad formålet med ens blog er, ja så for mig ingen alarm.
Nogen vil hævde at den "gode" blog er til brug for hurtige informationer og at netop hastigheden er dens største force, men jeg er knap så dogmatisk på dette felt: Hvis noget virker for dig, hvem skal så afgøre om det er brugbart eller ej. Hvis du har lyst til at benytte en blog som din egen opslagstavle, ja så gør da bare det...
Eller hvis du eksempelvis bare har behov for at lukke lidt galde ud.

Stereotyper...?

En Bibliotekar...
Smag lidt på ordet og du har straks et billede på nethinden: Anonym , grå , gerne med briller, skarpladt 9mm automat pistol under disken... ?
Det er i hvert fald det billede som du får hvis du falder over et eksemplar af Rex Libris, beviset på at det er bedst at aflevere sine bøger til tiden.

Hylden kan være din ven...

I forbindelse med at bibliotekarens rolle ændrer sig i takt med teknologien og lånernes krav/behov, lyder mantraet gang på gang til bibliotekarerne "kom ud blandt lånerne, lad være med at gemme jer bag hylden..!" En ganske nødvendig og prisværdig opfordring, bevares, men den SHTF bevidste bibliotekar holder sig alligevel i nærheden af de trygge hylder, hvis ens arbejdsplads ligger i Mogadishu eller lignende, hvor jobannoncernes ord om "afvekslende dagligdag" og "du skal kunne li´ at det går stærkt" til fulde holder stik.
Hvis din daglige arbejdsplads lå i et område hvor storm-rifler var en del af den daglige påklædning, hvad ville du så helst, i tilfælde af aggressive lånere?: Dykke ned bag hylden med "Lademanns leksikon" eller tage en skudsikkervest på...?

Hvor går grænsen...?

I disse online tider hvor alt angiveligt kan findes på nettet, gratis, hurtigt og uden kontrol, hvordan skal den arme bibliotekar så agere når man skal til at fungere som et slags digitalt fyrtårn og både guide og ikke mindst vurdere informationer og ressurcer på nettet?
Et eksempel:
Hvordan skal man agere overfor en henvendelse/forespørgsel på "...hvad er det der TATP som jeg hører så meget om i medierne, i forbindelse med terrorsagen fra vollsmose?" hvor langt skal man gå i fremskaffelsen af information...?
Hvornår er noget et ønske om viden omkring forhold der påvirker den danske debat og hvornår er der tale om en interesse der ikke har de ædleste af motiver? Og hvem skal være dommer over, hvad der er "god og sund oplysning" eller "undergravende smuds"...?

Hvor gammel bliver en blog...?

Dette kan måske opfattes som et dumt spørgsmål, men bær over med mig et øjeblik og vent med at trykke på den fristende grønne "Back" knap, øverst i din browsers venstre hjørne...

Når man påtænker at oprette en blog er det vel i hovedsagen fordi at man ønsker at delagtiggøre den måbende omverden i ens guldkorn omkring universet og dennes mærkværdigheder.
Men en blog er jo i sagens natur et dynamisk størrelse der kan siges at have forskellige formål for forfatteren: Nogen er oprettet som en online dagbog, andre som en opslagstavle for en selv og bekendte, mens andre igen nærmest minder om en hjemmeside hvor det dynamiske element er stærkt nedtonet. Hvordan man vurderer en blog kan der herske mange meninger om ( opfylder den et informationsbehov, er den bare "lige det rette ord i rette tid", en sjov oplevelse eller noget helt fjerde?) men for undertegnede er der en ting som næsten altid er det første der kigges efter på en blog man tilfældig dumper forbi: Hvornår er sidste indlæg lagt ud?
En blog der har lagt inaktiv hen i både hele og halve år er næsten sikker på at have tabt kampen på forhånd om min opmærksomhed, men er dette nu et fair kriterie at vurdere en blog ud fra?
Konsensus omkring en blogs eksistens berettigelse er vel i mange tilfælde det dynamiske der ligger bag den klassiske blog, hvor man kan hente nye input og hvor den hurtige opdatering er et adelsmærke.
Mange skræmmende eksempler på begrebet " So ein Ding muss Ich auch haben " kan ofte ses på nettet og viser hvordan folk ofte er faldet over begrebet blogs og har tænkt "yes, det bliver jeg sgu nød til at være med i..." og bloggen fremstår med en overskrift samt 2-3 opdateringer, hvoraf den sidste er mere end et år gammel.
(Om denne blog lider samme skæbne skal være usagt, begrebet hybris ligger lige for...)
Men for at vende tilbage til mit start spørgsmål, hvor gammel bliver en blog så? Eller skulle man rettere sige hvor længe fungerer en blog, for man kan vel sagtens have liv uden indhold? (Jeps små filosofisk bavl er denne blog også leverings dygtig i...)
Da det er meget sundt at få sit verdensbillede vendt 180 grader (Nej, ikke avisen http://www.180grader.dk/, men prøv den alligevel, det er sundt at se hvordan man også kan bedrive en avis) vender vi blikket mod den anden side af kloden og lader et hold australiere jonglere lidt med citater og statistik, for at fremskaffe et slags svar: http://www.caslon.com.au/weblogprofile1.htm
Hvad tror du svaret er...?