Stereotyper...?

En Bibliotekar...
Smag lidt på ordet og du har straks et billede på nethinden: Anonym , grå , gerne med briller, skarpladt 9mm automat pistol under disken... ?
Det er i hvert fald det billede som du får hvis du falder over et eksemplar af Rex Libris, beviset på at det er bedst at aflevere sine bøger til tiden.

Hylden kan være din ven...

I forbindelse med at bibliotekarens rolle ændrer sig i takt med teknologien og lånernes krav/behov, lyder mantraet gang på gang til bibliotekarerne "kom ud blandt lånerne, lad være med at gemme jer bag hylden..!" En ganske nødvendig og prisværdig opfordring, bevares, men den SHTF bevidste bibliotekar holder sig alligevel i nærheden af de trygge hylder, hvis ens arbejdsplads ligger i Mogadishu eller lignende, hvor jobannoncernes ord om "afvekslende dagligdag" og "du skal kunne li´ at det går stærkt" til fulde holder stik.
Hvis din daglige arbejdsplads lå i et område hvor storm-rifler var en del af den daglige påklædning, hvad ville du så helst, i tilfælde af aggressive lånere?: Dykke ned bag hylden med "Lademanns leksikon" eller tage en skudsikkervest på...?

Hvor går grænsen...?

I disse online tider hvor alt angiveligt kan findes på nettet, gratis, hurtigt og uden kontrol, hvordan skal den arme bibliotekar så agere når man skal til at fungere som et slags digitalt fyrtårn og både guide og ikke mindst vurdere informationer og ressurcer på nettet?
Et eksempel:
Hvordan skal man agere overfor en henvendelse/forespørgsel på "...hvad er det der TATP som jeg hører så meget om i medierne, i forbindelse med terrorsagen fra vollsmose?" hvor langt skal man gå i fremskaffelsen af information...?
Hvornår er noget et ønske om viden omkring forhold der påvirker den danske debat og hvornår er der tale om en interesse der ikke har de ædleste af motiver? Og hvem skal være dommer over, hvad der er "god og sund oplysning" eller "undergravende smuds"...?